Minik Rosing
Om Rosing
Førhen var den almengyldige påstand blandt naturforskere, at landet har været der stort set siden jordens begyndelse, og at livet kravlede fra havet op på land. Dette udviklingsbillede revolutionerede Minik Rosing.
Minik Rosing er dansk professor i Geologi ved Københavns Universitet, Geologisk Museum. Han har, gennem analyse af isua-sediment, opstillet en teori omhandlende fotosyntese for 3,7 milliarder år siden. I følge Minik Rosing, er det bittesmå bakterier(cyanobaktierier) afgørende for kontinentdannelsen. De havde nemlig evnen til fotosyntese.
Men hvorfor er fotosyntesen så afgørende for kontinentdannelsen? For at besvare dette, skal man se på sammenhængen mellem bjergarterne basalt og granit. Som benævnt tidligere, er granit dannet af basalt. Men alligevel eksisterer granit formentlig udelukkende på jorden - hvor i mod, at basalt findes på en række andre planeter i solsystemet. Men i forholdene for basalt adskiller sig på jorden fra andre planeter; på jorden udsættes oceanbundenes basalt nemlig for kraftig forvitring og nedbrydning primært fra ilten i havene og jordens atmosfære. Minik Rosing mener altså, at ilten - i sær den fra Cyanbakterierne - har været afgørende for dannelsen af jordens kontinent.
Teori: Ilt er årsag til forvitring. Forvitring betyder nedbrydning af fast fjeld eller sediment. Man skelner mellem fysisk og kemisk forvitring.
Jordens pladetektonik er årsagen til, at dele af oceanbundens basalt til tider synker ned i den glødende bjergartsmasse, som ligger under basalt-skorpen. Herefter sendes basalten op igen gennem vulkansprækker. Hvis forvitring ikke fandt sted(som på solsystemets øvrige planeter) ville smelten blot blive til et nyt havbundsstykke af basalt.
Forvitringen gør i stedet, at dele af materialet begynder at smelte allerede ved 600-700 grader, og andre dele synker ned og smelter ved 1100 grader. Det letsmeltelige granitmateriale bliver således destilleret fra andet materiale, som har sværere ved at smelte. Destillation betyder adskillelse af (i dette tilfælde) faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Granits lave densitet i forhold til basalt gør, at granitten ikke synker til bunds og tilbage i jordens indre. I stedet stiger den opad, lægger sig oven på det Jordens indres tunge materiale, størkner og således danner kontinenter.
Miniks Rosing mener altså, at der allerede i jordens tidlige liv(før der fandtes kontinenter) fandtes avanceret liv(cyanobakterier) som var i stand til fotosyntese. Fotosyntesen sendte store mængder ilt ud i havet, som førte til forvitring af basalt - således at granit kunne dannes(og dermed kontinenter). Dette revolutionerer altså troen på, hvornår liv opstod.
Bevis: Denne teori er fortsat omdiskuteret og ikke fuldt bevist. Som rygdækning for sin teori bruger Rosing blandt andet det faktum, at man i selv de tidligeste kontinenter finder spor af cyanobakterier.
Førhen var den almengyldige påstand blandt naturforskere, at landet har været der stort set siden jordens begyndelse, og at livet kravlede fra havet op på land. Dette udviklingsbillede revolutionerede Minik Rosing.
Minik Rosing er dansk professor i Geologi ved Københavns Universitet, Geologisk Museum. Han har, gennem analyse af isua-sediment, opstillet en teori omhandlende fotosyntese for 3,7 milliarder år siden. I følge Minik Rosing, er det bittesmå bakterier(cyanobaktierier) afgørende for kontinentdannelsen. De havde nemlig evnen til fotosyntese.
Men hvorfor er fotosyntesen så afgørende for kontinentdannelsen? For at besvare dette, skal man se på sammenhængen mellem bjergarterne basalt og granit. Som benævnt tidligere, er granit dannet af basalt. Men alligevel eksisterer granit formentlig udelukkende på jorden - hvor i mod, at basalt findes på en række andre planeter i solsystemet. Men i forholdene for basalt adskiller sig på jorden fra andre planeter; på jorden udsættes oceanbundenes basalt nemlig for kraftig forvitring og nedbrydning primært fra ilten i havene og jordens atmosfære. Minik Rosing mener altså, at ilten - i sær den fra Cyanbakterierne - har været afgørende for dannelsen af jordens kontinent.
Teori: Ilt er årsag til forvitring. Forvitring betyder nedbrydning af fast fjeld eller sediment. Man skelner mellem fysisk og kemisk forvitring.
Jordens pladetektonik er årsagen til, at dele af oceanbundens basalt til tider synker ned i den glødende bjergartsmasse, som ligger under basalt-skorpen. Herefter sendes basalten op igen gennem vulkansprækker. Hvis forvitring ikke fandt sted(som på solsystemets øvrige planeter) ville smelten blot blive til et nyt havbundsstykke af basalt.
Forvitringen gør i stedet, at dele af materialet begynder at smelte allerede ved 600-700 grader, og andre dele synker ned og smelter ved 1100 grader. Det letsmeltelige granitmateriale bliver således destilleret fra andet materiale, som har sværere ved at smelte. Destillation betyder adskillelse af (i dette tilfælde) faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Granits lave densitet i forhold til basalt gør, at granitten ikke synker til bunds og tilbage i jordens indre. I stedet stiger den opad, lægger sig oven på det Jordens indres tunge materiale, størkner og således danner kontinenter.
Miniks Rosing mener altså, at der allerede i jordens tidlige liv(før der fandtes kontinenter) fandtes avanceret liv(cyanobakterier) som var i stand til fotosyntese. Fotosyntesen sendte store mængder ilt ud i havet, som førte til forvitring af basalt - således at granit kunne dannes(og dermed kontinenter). Dette revolutionerer altså troen på, hvornår liv opstod.
Bevis: Denne teori er fortsat omdiskuteret og ikke fuldt bevist. Som rygdækning for sin teori bruger Rosing blandt andet det faktum, at man i selv de tidligeste kontinenter finder spor af cyanobakterier.